AnalogBo's Hjørne

AnalogBo's Hjørne

Skal man skifte rør

InstrumentforstærkerePosted by AnalogBo Sun, January 03, 2016 14:20:09

Jørgen kom med en Marshall Super PA 100 som trængte til en kærlig hånd. Bl.a. mente Jørgen at den trængte til nye rør for den lød ikke helt så godt som den burde gøre. Faktisk kom der ikke en lyd ud af den for tiden. Da jeg fik forstærkeren åbnet viste det sig at sikringen fra brændt. Det burde ikke være sket. En ting er at sikringen kan gå, men sikringsholderen bør ikke være helt sort. Jeg kunne endda se at fejlen var sket en gang tidligere. En ældre afbrændt sikringsholder sad endnu i forstærkeren. Derimod så rørene rigtig fine og forholdsvis nye ud.

Når jeg ser noget således kan jeg ikke bare få mig til at sætte en ny sikringsholder i. Der må være en årsag til at det ser ud som det gør.

Konstruktionen af denne Marshall forstærker er helt tilbage fra de tidlige tressere og oprindeligt konstrueret med 6L6 rør. Det eksemplar jeg står med, er imidlertid bestykket med EL34 rør. Marshall gik fra i ’62 at bruge 6L6 rør over til i ’64 at bruge KT66 og endelig skiftede de i ’67 til at bruge EL34. Jørgens forstærker har et stempel og et serienummer som indikerer at den blev fabrikeret i ’66 eller ’67.

EL34 blev introduceret i 1953 af britiske Mullard, som et HiFi-rør, men på grund af dets robusthed og krydrede forvrængning ved høj effekt blev det meget populært til guitarforstærkere. Men EL34 trækker mere end 50% mere glødestrøm end KT66, så når man skifter fra KT66 til EL34 skal man sikre sig at transformatoren, ledningsnettet og bias’en er korrekt hvis man ønsker at skifte et KT66 rør ud med et EL34 rør.

Da jeg målte på spændingen ved rørsoklerne viste det sig at der var et for stort spændingsfald over de tynde ledninger. Det betød bl.a. en alt for lav glødespænding. Stort spændingsfald betyder også stor varmeudvikling og sammenholdt med den lidt spinkle sikringsholder synes det at være årsagen til at sikringsholderen ikke rigtig har kunnet tåle mosten. Jeg kan forestille at de oprindelige KT66 rør er blevet udskiftet efter års tro tjeneste. Desværre blev de ikke udskiftet med nye KT66 rør, men med EL34. I forbindelse med udskiftningen har man ikke taget højde for ovennævnte forhold. Årsagen kan man kun gisne om. Det er gået godt i noget tid. Når så sikringsholderen brændte, har man blot sat en ny i, uden at undersøge hvorfor skaden er sket.

Jørgen har købt forstærkeren brugt, og vi ved ikke hvor mange ejere den har haft i sine 50 år.

Løsningen på alle problemerne er en udskiftning af ledninger mellem transformatoren og rørsoklerne så spændingstabet ikke bliver så stort samt en ny sikringsholder og en større sikring som kan håndtere den større strøm som EL34 rørene berettiget forårsager. Nye rør blev der ikke brug for. Rørene var som nye og der er derfor ingen grund til at bruge 1000-1500 kr. alene på nye rør. Efter denne lille ’rekonstruktion’ spillede den gamle Marshall som ny igen.

Rør bliver slidt med tiden og med 50 år på bagen var det en rimelig antagelse at det var rørene som evt. kunne trænge til udskiftning, men man bør altid sikre sig at der ikke er andre årsager til dårlig lyd før man skifter rørene. De holder trods alt til 2-5.000 timers spilletid.







Marshall forstærkere still going strong

InstrumentforstærkerePosted by AnalogBo Sat, May 11, 2013 14:11:40

Jan kom med to Marshall toppe som skulle efterses.

Det er helt fortryllende at se hvorledes forstærkere fra midten af 60’erne stadig fungerer stort set uden ændringer. Ud fra serienumrene kan det ses at de begge er produceret før 1969. Fra Juli 1969 begyndte Marshalls serienumre med et bogstav som angiver produktionsåret. Disse to forstærkere har serienumrene 69xx og 72xx. Dette daterer forstærkerne til at være produceret i 1966.

Figur 1: Marshall Model Super 100 Bass Amplifier

Det mest fantastiske er at der stort set ikke er skiftet komponenter i forstærkerne siden de blev produceret. Der blev måske sparet ved at der blev sat plexiglas på fronten i stedet for at coate og trykke direkte på metal, men der blev ikke sparet på komponentkvaliteten. I den ene forstærker var alle elektrolytkondensatorer originale. Jeg har været nødt til at udskifte en kondensator fordi den i 46 år har været udsat for en voldsom overspænding (op til 600V mod nominel spænding på 450V). Alle de andre kondensatorer var OK og kan fungere mange år endnu.

Figure 2 Marshall Model Super P.A. Amplifier MK III

Den anden forstærker havde den mest udbredte fejl på så gamle forstærkere: en løs forbindelse. I 1966 var man endnu ikke begyndt at sikre større komponenter mod de mange slag og stød som transportabelt udstyr udsættes for. Som jeg tidligere har beskrevet giver det sig indimellem udslag i knækkede lodninger og løse forbindelser.

Begge forstærkere spiller nu igen og kan glæde ejeren i mange år fremover.

”Bevis” for dateringen:
Begge forstærkere er 100W modeller og de første 100W modeller blev produceret i 1966.
Forstærkerne har det ”nye” logo fra 1966 i skråskrift lavet af hvid plast med guldoverflade.
Forstærkeren med SER 69XX har påtrykt JTM45 på fronten. Det blev i løbet af 1966 ændret til JTM50. På den anden forstærker er denne identifikation desværre brækket af.
(http://www.marshallamps.com/heritage/first_30/first_30_02.asp)
Tilgængelig information vedr. forstærkere produceret i 1967 har 5-cifrede numre som starter med 10xxx. (http://marstran.com/Marshall%20Pictorial%20Page.htm)



Roberts løse forbindelse

InstrumentforstærkerePosted by AnalogBo Sat, May 29, 2010 21:50:19

Robert henvendte sig til mig med en (meget) vanskelig sag.

Hans ærværdige VOX Bass Foundation forstærker fra 1968 var begyndt at skrante...nej skratte i højttaleren.

Når forstærkeren blev tændt var der ingen ting i vejen, men efter at have spillet på den i et kvarter begyndte den at skratte i højttaleren. Det kan man jo ikke acceptere når man er ude og spille koncert.

Flere kloge mennesker havde kigget på den, ladet den stå tændt natten over, rykket i den, og gjort alt muligt andet for at fremprovokere fejlen, men den gav sig kun udtryk når Robert spillede på den.

Nu ville han høre om jeg kunne løse denne gåde. Den udfordring kunne jeg ikke lade gå forbi uden at tage den op.

Da det er en bas forstærker måtte jeg jo have min gamle Jazz Bass frem og se om jeg kunne fremprovokere fejlen. Der gik da også ca. et kvarter og så begyndte det at skratte i højttaleren. Opgaven lød nu på at finde ud af hvad der forårsagede fejlen. Jeg erstattede bassen med en tonegenerator indstillet på det dybe A (55 hz) og gik printplader, komponenter og lodninger igennem. Efter nogen søgning fandt jeg synderen, en kondensator hvor en lodning var knækket af mange års transport af forstærkeren. Da kondensatoren havde fået en ny lodning var det umuligt ar trække et eneste skrat ud af højttaleren.

Den dejlige gamle forstærker kan nu spille mange år endnu og det fryder mig, fordi den har den rigtige lyd af jern. Lyden kommer fra den rå transformator der driver udgangstransistorerne.

Knækkede lodninger er ikke nogen sjældenhed i guitarforstærkere. Den transport som guitarforstærkere er udsat for, river og flår i alle dele af forstærkerne. At der ikke er flere af denne type fejl er egentlig lidt af et under.

Men når det sker kan det betale sig at reparere det.

AnalogBo